HVORFOR KALDES DET STADIG ÆLDREOMRÅDET?

Det traditionelle ældreområde er ikke længere eksisterende.
De sidste årtier er der sket store ændringer på dette område
i kommunerne. I dag er de fleste efter pensionsalderen friske
mennesker med en stor del erfaring i bagagen, så mon ikke vi
skal til at revidere hele opfattelsen af, hvem der er ældre og
specielt hvornår man er ældre, og hvornår man er gammel?

Der er flere gange lavet små undersøgelser. Senest har en af
Danmarks Radios lokalredaktioner sat fokus på gammel og
ældre. Der kom ikke noget entydigt svar. Er man gammel når
man er blevet ældre, eller er man ældre end den gamle? En
15-årig synes en på 35 år er gammel, men når vi selv kommer
tættere på, så begynder det at blive svært.
   De gamle har stor livserfaring. Det er rigtigt, men er vi gode til
at bruge de erfaringer? Ikke gode nok, og så er det vel fornuftigt
nok, at mange på efterløn og pension skaber sig en dagligdag,
som giver dem indhold svarende til vores velfærdssamfund.

Når jeg skriver– ældreområdet – i overskriften, så er det for at
sætte fokus på, at i dag benævnes hjemmepleje og plejehjemmene
stadig som ældreområdet i flere sammenhænge, selvom
grænserne er flyttet i de kommunale forvaltninger. Specielt
efter kommunalreformen i 2007 er der lagt flere funktioner
sammen. Derfor er det mere relevant, som en del kommuner
har fundet ud af, at bruge betegnelsen social- og sundhedsområdet.
Rehabiliteringen og myndighedsfunktionerne har også deres plads i
denne kategori. Eksempelvis er genoptræning vel ikke kun for ældre/gamle.
   Det er blevet mere almindeligt, at aldersgrænser flyttes nedad og derfor vil brugere med en eller anden funktionsnedsættelse
bestemt ikke synes, at det er relevant at blive placeret i ældrekategorien – specielt ikke, hvis man er under den almindelige pensionsalder.

Med de aktive personer, der dog kan have behov for en eller
anden form for service fra det offentlige system, skal vi nok
passe på ikke at sætte folk i bås – i ældreområdet!

Med ønske om at ovenstående kan sætte lidt tanker i gang vil
jeg også benytte lejligheden til at ønske alle læsere - Glædelig
Jul og Godt Nytår.

                                      Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 9/2010
                 __________________________________

 

STRAM STYRING OG DYGTIGE LEDERE

I 2007 blev der indgået de såkaldte 3- parts aftaler forud for
overenskomst forhandlingerne i 2008. Det var aftalen mellem
Regeringen, Kommunernes Landsforening og organisationerne.

Der var afsat en del millioner kroner, som blev øremærket til
forskellige tiltag, bl.a. kompetenceudvikling og seniorinitiativer.

Kompetenceudviklinger er bl.a. at sikre at personer, der er
ansat med ledelse som en primær opgave, skal have ret til en
anerkendt lederuddannelse på diplomniveau, og i forhold til
seniorinitiativerne var hensigten for de afsatte midler at de skal
bruges til fremme af seniorpolitiske initiativer, der kan bidrage til
at fastholde seniorer i job, herunder til oprettelse af stillinger til
seniorer.

Det har været et stort arbejde i kommunerne at få arbejdet i
gang, og da det var lidt andre tider, da aftalerne blev indgået, har
der også for flere aftalers vedkommende været problemer med at
få effektueret aftalerne til at omfatte reelle tilbud.

I slutningen af 2009 og i hele 2010 har den økonomiske
situation gjort det meget svært f.eks. at kunne oprette specielle
seniorjob, og med den udvikling økonomien i kommunerne har
haft i 2010, er der ikke noget der tyder på, at der vil kunne udvikles
eller videreføres tiltag fremadrettet. De afsatte midler mangler
fra 1. januar 2011 og skaber dermed en udfordring ekstra i forhold
til den kommende overenskomstfornyelse.

At en stor del af lederne nu er på uddannelse skal jeg medgive
er et godt resultat, men med tanke på de stramninger der ligger
forude, ser jeg ikke fortrøstningsfuldt på de kommende år.

Det kunne jo tænkes, at man politisk vil tage ansvaret for, at
ledere skal have en reel mulighed for uddannelse, så der bliver ledere nok til at styre i en tid med kraftige stramninger. De politiske
rammer bliver det vigtigste arbejdsredskab i dagligdagen, og det
er et must, at der bliver overensstemmelse mellem kommunens
politik og de afsatte midler.

Kære medlemmer – I er specialisterne og har den viden, der
skal til.

God arbejdslyst.
                                      Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 8/2010

__________________________________

 

LEDERE OG DERES ADFÆRD

Det er sagt før: ”Man skal høre meget før ørene …” o.s.v., og det må siges at være mere sandt i den øjeblikkelige politiske spareiver end tidligere.

Seneste eksempel er et indlæg i Nordjyske Stiftstidende d. 4. september, hvor en byrådspolitiker, Kirsten Algren, fremkommer med en del påstande omkring plejehjemsledere og deres ledelsesområde samt deres ledelsesadfærd.

Man kunne jo beskrive det nævnte udfald med et andet citat: Tilgiv hende, for hun ved ikke bedre”.

Dog må man undre sig over, at en politiker udtaler sig om kommunens mest budgettunge område uden respekt for de ansatte ledere og uden egentlig at vide, hvad hun taler om. Mon det kan lade sig gøre at finde dokumentation for usynligheden blandt lederne og for påstanden om ”at de jo aldrig er der alligevel”.

Det er ædelt at ville skaffe flere hænder til døende og alvorligt syge. Men det har vel egentlig ikke så meget at gøre med lederadfærden på de kommunale plejehjem, Kirsten Algren.

Det kan virke helt utroligt, hvad en politiker kan tillade sig at ytre, uden de angrebne parter egentlig kan tillade sig at svare, da det helt sikkert aldrig vil blive en ligeværdig og saglig dialog.

Tror Kirsten Algren mon, at lederne arrangerer møder for at kunne blive væk fra plejehjemmene. Måske burde hun rette blikket ind mod eget parti og gøre brug af lidt selvransagelse og se på, hvem og hvilke partier der gennem de seneste år har gjort alt for at øge kontrol og dokumentation. Senest har vi i sommer haft mediestorm på hjemmeplejen, hvor nogen – ja, gæt selv hvem - straks mener, den eneste vej er yderligere kontrol og dermed igen nye opgaver for ledelsen.

Mon ikke det snart er på tide, at vi genfinder tilliden til personalet på landets institutioner og i hjemmeplejen, så det kan blive attraktive arbejdspladser, hvor man kan være stolt af at være ansat.

Gennemførelse af besparelser kræver en styrket og synlig ledelse, ingen tvivl om det – hvem skal ellers sikre, at det sker på en ordentlig og kvalificeret måde? Det kræver opbakning og ikke nedsabling med påstande om, at man ikke er hverken synlig eller tilstede på arbejdspladsen.

Det er i orden at stille spørgsmål ved antallet af ledere, men det ville klæde de folkevalgte med et sobert og velfunderet grundlag som baggrund for de kritiske ytringer.

 

                                    Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 7/2010
__________________________________

LEDEREN ER ALTID ANSVARLIG

Det er altid lederens skyld...
Sådan er konklusionen efter den mediestorm, der har været på ældreområdet hen over sommeren.
Lederen skal åbenbart ifølge medierne kunne være alle steder på én gang, og kunne have øjnene rettet mod alle medarbejdere hele tiden igennem alle vagtperioderne.

Det er selvfølgelig helt urealistisk, men alligevel ved at være vilkårene for de ledere, der er ansat inden for det kommunale ældreområde i dag. Selvom der er blevet flere ældre med hjælp behov de seneste år, er det ikke ledelsen på området, der vokser. Der har de seneste år været nedskæringer i form af sammenlægninger og strukturændringer i en del kommuner. Dette sammenholdt med at man også mange steder har øget decentralisering og sparet administrative medarbejdere væk, gør bestemt ikke ledelsesområdet mindre, men tværtimod mere krævende.

Arbejde i hjemmeplejen anses i offentligheden fortsat som et lavstatus område, og det kan den massive mediedækning hen over sommeren igen være medvirkende til at fastholde. Det har gennem en del år været almindelig tænkning, at lukker en større privat virksomhed i et område, så kan man bare ansættes indenfor ældreområdet, for der mangler altid hænder. Der er kommet mange gode medarbejdere ad den vej, men bestemt også nogen som ikke ”brænder for jobbet”, og det skaber en skævhed i forhold til de medarbejdere, der gør et kanon flot og vedholdende arbejde. At have med mennesker at gøre er noget man skal kunne li’ og noget man skal have lyst til!

Jeg mener bestemt ikke at offentligheden skal lukke øjnene for urimeligheder, men engang imellem kunne man godt ønske sig mere fokus på de gode og heldigvis mest almindelige og fleste historier, men så vil man jo kunne sige – at det er hvad man forventer af de ansatte. Men et ændret fokus ville give et mere nuanceret billede og kunne medvirke til at skabe reel interesse for arbejdet og de arbejdsvilkår, der tilbydes.

Gennem årene er der skåret på kursusbudgetter og dermed mulighederne for at der løbende kan igangsættes initiativer, der kan medvirke til at højne arbejdsmoral, etisk tilgang og dermed også at skabe den fælles ånd og kultur man gerne vil have i den enkelte kommune.

Her skal lokalpolitikerne være væsentligt mere konkrete i forhold til de udførende led og vedstå, når der skal spares på området. Det gælder også for Folketinget, som bare flytter ansvaret over på kommunerne.

Så … for at vende tilbage til de første linjer her på siden, så vil det altid være lederen der er ansvarlig for personalets gøren og laden hele døgnet, uanset hvad der sker på området og uanset om man er leder for 20, 50 eller flere medarbejdere og selvom der ikke altid er reel indflydelse på de arbejdsvilkår, der gives.

 

Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 6/2010

__________________________________
 

GENOPRETNINGSPLAN ELLER....??

Så blev der taget hul på den store økonomiske genopretningsplan,
som Regeringen kalder deres aftale med Dansk Folkeparti.

Ingen tvivl om at det vil ramme vore medlemmer på forskellig
vis og også have forskellig virkning i forhold til familiemønster,
indkomst og geografi m.v., men at det vil ramme alle på et eller
andet punkt er helt sikkert.

Det der umiddelbart får en fagforening til at ”spidse ører” er
forslaget om loft over fradrag for faglige kontingenter. Det betyder
at det umiddelbart bliver dyrere at være medlem af en fagforening
og det må så også gælde for LEDERFORUM eller ?? Med vores
kontingent kan vi hurtigt regne ud, at det betyder et mindre fradrag
pr. år på ca. kr. 100, og det tror vi ikke tæller så meget i den
store sammenhæng. Det betyder for de fleste en kontingentstigning
på 8 kr. om måneden. A – kasse kontingenter berøres ikke af denne aftale.

At der også ændres på reglerne for ledige finder vi generelt uacceptabelt, da de ledige i forvejen holdes godt beskæftiget med
bl.a reglerne om at søge flere stillinger pr. uge.

Når man så også tager de generelle nedskæringer og kommunernes
økonomi med i betragtning, kan man godt blive nervøs for de lediges muligheder for at finde job inden dagpengenes udløb.

At flere af jer også rammes af andre af de i aftalen nævnte områder,
er vi naturligvis også opmærksom på, men som nævnt viL de
ramme mere individuelt. Det er bl.a. begrænsning i børnefamilie-ydelse, voksen- og efteruddannelser m.m..

Det er klart at kommunernes økonomi vil blive sat under pres i
2011, og allerede nu er der varslet ” økonomiske tilpasninger” –
læs besparelser – som kommer til at berøre langt de fleste af jer.
Om det så bliver direkte eller indirekte vil tiden vise, men ét er
sikkert, at de af jeres brugere og de af jeres personale, der bliver
berørt, skal sikres en fair og reel behandling, og der er netop du
den der kan medvirke til at skabe en dagligdag, som trods alt giver
de inputs, der gør det hele værd.

HUSK – vi er der når I har brug for det, også for en uformel
kontakt.

God arbejdslyst !

Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 5/2010

__________________________________

PÅ VEJ MOD RÆDSELSSCENARIET

Det er lidt svært at se lyspunkterne forude i forhold til den globale økonomiske situation, når der allerede i marts i år meldes ud, at den danske økonomi er så meget under pres, at kommunerne skal spare i 2011. Nu siger regeringen jo ikke spare, så - - vi skal have nulvækst !
Det plejer først at være midt i sommerperioden, hvor alle er ved at suge solens stråler til sig, for at klare den kommende vinters strabadser, at disse ting meldes ud. Det er måske derfor der normalt ikke reageres så skarpt som nu, og der er jo også lang tid til januar.

De fleste af jer har allerede været i gang med de første budgetoplæg for det kommende år her sidst på foråret, og har så opgaver hen over sommeren til 1. og 2. behandlingen i august og frem til den politiske budgetbeslutning i det kommunale regi, ultimo oktober. Så ved I hvordan verden ser ud 1. januar.

Vi ved allerede at bl.a. kommunernes ældreområde skal spare 2,5 mia. i 2011. Det er meddelt fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen, og det bliver ikke noget problem for de enkelte kommuner. Man skal bare kigge til de nabokommuner, som har et mindre budget og forbrug på området, og så kopiere deres budget/regnskab. Enkelt ikke -og glædeligt for vore brugere, for de vil ikke opleve hverken serviceforringelser eller nedskæringer ifølge ministeren.
Det kan så også betyde, at der er kommuner, som ikke skal tilpasse yderligere. De har effektiviseret alt og hvad så …. skal andre kommuner så påtage sig denne opgave også ?

Når jeg ser det oplæg, der er lagt frem, så sidestilles kvalitet med effektivisering og stramme budgetter. Det er ikke synligt om der er taget højde for kommunernes forskellige geografi, befolkningssammensætning og ikke mindst antallet af potentielle brugere. Kravene i forhold til servicedeklarationer m.v. skal fortsat overholdes, og der skal vel stadig påregnes et minimum af service.
Gennemsnitlig service kan ikke frigive penge til at udvikle velfærden. Der skal og bør kigges på de individuelle forskelligheder, som en kommunen består af.

Hvis man er tilhænger af gysere, så er der en på vej her, som vi ikke kan forudse konsekvenserne af. Det kan blive et rigtigt rædselsscenarie.

                                

                                   Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 3 - 2010 
__________________________________

BRUGERNES FRIE VALG

 

Jeg har i min tid set mange hjem, som bestemt ikke ligner et almindeligt hjem, når den ene part bliver handicappet og får behov for hjælp

Da folketinget sidst i 1990erne vedtog at ændre Bistandsloven til bl.a. Lov om social service, var nogen af hensigterne, at brugerne skulle have mere direkte indflydelse på deres egen dagligdag.

På mange punkter er der sket en udvikling og på en del områder er der også kommet større frihedsgrad til at vælge; men det gælder desværre ikke for nogle af de svageste grupper: pensionisterne og de handicappede, som stadig på mange område skal og må tage til takke med, hvad den enkelte kommune mener, at kunne tilbyde - både hvad angår bolig og hjælpemidler.

Der er ingen tvivl om, at økonomien rundt om i kommunerne er en medvirkende faktor til at sætte grænser for bruger involveringen - bl.a. i forhold til valg af hjælpemidler - og at det er både rationelt og tidsbesparende at kunne lave indkøbsaftaler på de mere generelle hjælpemidler, som f.eks. plejesenge, lifte og rollatorer.

Jeg har i min tid set mange hjem, som bestemt ikke ligner et almindeligt hjem, når den ene part bliver handicappet og får behov for hjælp. Der skal naturligvis tages hensyn til funktionalitet og sikkerhed for personalet; men … de ’pæne’ ting findes! De pænt designede og stadig funktionelle hjælpemidler findes i stor udstrækning, således at det kan lade sig gøre at bevare et normalt udseende hjem.

Når man så også kigger på hele den enorme udvikling, der er på det tekniske- og personbesparende område, bliver det i fremtiden – og den er her lige nu – meget mere vigtigt, at brugerne får indflydelse på, hvilke og hvordan de hjælpemidler, de skal bruge, ser ud og virker og passer ind i den enkeltes hjem. Med det formål at gøre brugeren så uafhængig af andre som muligt.
Der er et forslag til lovændring på vej: Forslag til Lov om ændring af Lov om Social Service, (frit valg af hjælpemidler og boligindretning.)

Dette Lovforslag vil betyde, at brugeren får større indflydelse på dét, der skal være den fremtidige dagligdag. Vi hilser i LEDERFORUM dette tiltag særdeles velkomment.

 

Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 2 - 2010

__________________________________
 

LEDELSE OG UDDANNELSE

I disse år er intet ledelsesområde så foranderligt, som det kommunale. Specielt er ældre og sundhedsområdet til stadighed i forandringens tegn. Der er et konstant krav om tilpasning

- både i forhold til de lovgivningsmæssige krav og i forhold til de økonomiske.

Myndighedspersonerne og konsulenterne ude i kommunerne skal sikre, at kommunens politik implementeres i det daglige arbejde. De skal sikre hele personalets omstillingsparathed og koordinere i forhold til enhederne i kommunen, således at der er mest mulig symmetri i udførelsen af det praktiske arbejde.

Sygehusvæsnet effektiviseringer i form af straks udskrivninger, som skal modtages i kommunerne med meget kort varsel, øger presset på et i forvejen overbelastet område og kræver hurtige omlægninger af arbejdsplaner. Personalet skal igen være klar til at
yde det bedste de kan, og som altid leverer de varen. Så brugerne oplever at være i trygge hænder.

Lederne binder opgaverne sammen, og skal foruden at sikre en god og kvalitativ service, forholde sig til de tildelte ressourcer og samtidig sikre sammenhæng i personalets trivsel.

Ledelse, ledelse, ledelse……
…. hvordan er det lige med sikring af kompetenceudviklingen på de forskellige ledelsesniveauer. Det går lidt langsomt, og nu mener mange kommuner, at det eneste saliggørende er diplomuddannelser.
trepartsmidlerne rækker ikke langt, og hvis man kigger på udviklingen af uddannelses-/ kursusmidler gennem det seneste årti, kan det oftest konstateres, at beløbene ikke står mål
med de krav, som ville kunne sikre en ordentlig, respektfuld og kvalitativ ledelsesindsats.

Kravene til lederne er, at de skal kunne alle ledelsesformer fra ansættelsestidspunktet. Generere en stor bruger-/pårørende- og medarbejdertilfredshed for slet ikke at nævne de politiske krav. Samtidig er lederen ansvarlig for, at alle ansatte lever op til de
aftalte politikker og servicedekla-rationerne hele døgnet.

Kunne det ikke være rart for alle parter, hvis 2010 bliver året, hvor der vurderes på det kvalitative faglige indhold af uddannelserne, og at der gives mulighed for, at lederne får rum til både at klare dagligdagens opgaver og den livslange og nødvendige uddannelse for at kunne agere i et af de mest komplekse ledelsesområder?
Med dette ønske. Godt nytår, til jer alle.

 

Ole Mørk Nielsen, LEDERFORUM nr. 1 - 2010