LEAN - Hands on
- bløde værdier i en travl hverdag
- få mere tid til det du holder af
Inspirationsdag
14. nov. 2012 i Haderslev – tilmeldingsfrist 11. okt.

Denne inspirationsdag byder på introducerende viden om LEAN, mulighed for at afprøve et LEAN-værktøj samt eksempler på konkrete LEAN-løsninger i pleje- og omsorgssektoren.
Oplev hvordan andre plejecentre har fået fjernet afbrydelser i medicindosering eller morgengerning. Hør hvordan de har indrettet sig, så de nu aldrig løber tør for forbrugsartikler, rengøringsmidler og lignende. Find ud af hvad de gør anderledes, så de slipper for at tælle, kontrollere eller huske ting i hovedet. Alt sammen for at få flest mulige timer med varme hænder.
MÅLGRUPPE
Alle som ønsker inspiration til at få mere tid til deres kerneydelse.
INDHOLDSBESKRIVELSE
Vejen til samvær og omsorg er samtidig vejen væk fra spildtid, rod, afbrydelser, ventetid og administration. På dagen kan du hente inspiration til at eliminere tidsrøvere – fx tiden personalet bruger på at hente ting der mangler. Denne tid kan konverteres til mere omsorg og mere samvær gennem brugen af LEANs principper og værktøjer. Dagen er bygget op omkring de gode erfaringer med udviklingsarbejde i pleje- og omsorgssektoren. Resultaterne er medindflydelse, gladere personale og beboere, mere nærvær, engagerede medarbejdere der HAR bedre tid – uden det koster ekstra!
På dagen vil du:
| * | få introducerende viden om LEANs principper og værktøjer |
| * | opleve helt konkrete leanløsninger fra plejecenteret Akaciegården og plejecenter Lindehaven |
| * | få mulighed for at afprøve et LEAN-værktøj |
| * | få blik for tidsrøvere som måske også findes i din hverdag |
| * | høre om muligheder, udfordringer og de typiske modstande i forbindelse med en forandringsproces samt bud på, hvordan ”sortseere” gøres til iværksættere |
| * | få viden om coachende metode i forbindelse med LEAN |
| * | høre om trivsel og arbejdsglæde som omdrejningspunkt for succesfulde LEAN- løsninger |
| * | høre om hvordan din arbejdsplads kommer i gang med LEAN |
UNDERVISNINGSFORM OG METODE
Inspirationsdagen er en praktisk og visuel introduktion til LEANs principper og værktøjer krydret med facts, cases og undersøgelser. På dagen tages afsæt i konkrete problemstillinger i relation til pleje- og omsorgssektorens daglige arbejde, som blandes med leg og teori – deltagerne kan forvente en spændende og anderledes dag.
UNDERVISERE


Lene Irlind
Senior coachkonsulent og partner i Plustid Aps. Er uddannet NLP Master, uddannet coach, HD i Udenrigshandel, Akademiøkonom i Markedsføring og Service. Lene har mange års erfaring med LEAN-løsninger tilpasset plejecentre, hjemmeplejen, daginstitutioner, m.v. Hun har ligeledes arbejdet med uddannelse og kompetenceledelse, kommunikation, marketing og web.
Tom Sander Kierstein
Senior Leankonsulent og partner i Plustid Aps. Er uddannet produktionsingeniør, læst HD i afsætning, diverse ledelsesuddannelser og er uddannet coach. Tom har 26 års erfaring fra ledende stillinger i konsulent-branchen (DK og udland) incl. marketing og salg. Han har ligeledes mange års erfaring med LEAN-løsninger tilpasset plejecentre, hjemmeplejen, daginstitutioner, m.v.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Tid og sted:
14. nov. 2012 i Haderslev (kursus nr.: 8822)
Hotel Norden
Storegade 55
6100 Haderslev
Inspirationsdagen foregår i tidsrummet kl. 9.00–16.00. Der vil være adgang til kaffe/the og morgenbrød fra kl. 8.30.
Pris: kr. 1.950 ex. moms
Prisen inkluderer deltagelse på inspirationsdagen, undervisningsmaterialer samt fuld forplejning inkl.1 vand til frokost.
Elektronisk tilmelding senest:
11. okt. 2012 (kursus nr.: 8822)
Tilmeldingen er bindende efter sidste tilmeldingsfrist. Begrænset deltagerantal.
Ved spørgsmål kontakt os på 7581 4088 eller mail til Marianne B. Johansen på mbj@lederforum.dk
Glæde
Trivsel
Samvær
Omsorg
Velvære
Medindflydelse
Arbejdsglæde
VARME HÆNDER
| LEDERFORUM Bredballe Byvej 63 7120 Vejle Ø | T. 7581 4088 F. 7581 4605 |
Copyright © LEDERFORUM 2010
Indholdet på dette site må kun gengives med kildeangivelse og link