login_icon.gif Søg
logo_blue.gif

Borgeren i centrum

- hvordan forbedres samspillet mellem visitationen og udførerne

 

Kursus til hjemkøb

3 dages uddannelsesforløb for ledere
(distriktsledere, områdeledere, gruppeledere o. lign.)

Baggrund:
BUM-modellen har blandt andet som mål, at opnå en individuel vurdering af borgerne og et ensartet grundlag for tildeling af hjælp tillige med en klar og entydig bestilling af hjæl-pen.

Hjælpen skal desuden opfylde et eller flere formål, som visitator har aftalt med borgeren. Det sætter fokus på, hvordan udførerne modtager visitationsafgørelsen/bestillingen og iværksætter de fornødne handlinger til opfyldelse af formålet.

Modellen indebærer en opdeling i en bestillerfunktion og en udførerdel, hvor det er forud-sat, at bestiller og udfører hver især besidder og rekrutterer de nødvendige kompetencer. Måske uden skelen til hvilke kompetencer, der allerede er tilgængelige blandt personalet i visitationen og leverandørdelen, og hvordan de kan udnyttes på tværs.

Kurset sætter fokus på virkning af hjælpen hos borgeren og ikke på tidsforbruget til hjæl-pen hos borgeren.

Formål:

at forstå lovgrundlaget for såvel udførerne og som for visitationen/bestiller 
at sikre den faglige dialog mellem udførerne og myndigheden/visitationen 
at kunne omsætte bestillingen til handlinger, der indfrier formål og mål for brugeren 
at få optimeret arbejdsgangene, så brugerne får hjælpen på den bedst mulige måde 
at udveksle og lære af hinandens erfaringer og ideer 

 

Indhold:
a. relevante §§ i Serviceloven
b. modtagelse/formidlingen af bestillingen
c. den individuelle vurdering og dens formål
d. formål, mål og handleplaner
e. ledelse af opgaven
f. anerkendelse af udfører, bestiller og modtager


Emner, der vil blive taget op:
* Jura - etik og værdier!
* Hvilken indflydelse har udføreren på visitationen?
* Er bestillingen klar og tydelig?
* Hvilket formål og mål er der for indsatsen?
* Hvornår og hvem følger op på formålet/målene?
* Fleksibel hjælp og bytteydelser?
* Behovsorienteret hjælp!
* Hvem laver handleplanerne, og hvem følger dem?
* Hvem og hvordan sikres at hjælpen er korrekt?
* Ligheder og forskelle mellem myndighed og udfører!

Undervisere:
Konsulent, cand. scient. soc. Annie Klein og konsulent Kurt Langballe på alle dagene.

Undervisningsforløb:
Forløbet er på 3 dage opdelt i 3 enkelte dage med en hjemmeopgave i hver mellemperio-de.

På 1. dag er fokus på visitationen/bestillingen og udførerens modtagelse og planlægning af hjælpen.
I perioden indtil 2. dagen arbejdes med en hjemmeopgave i relation til visitationsmodta-gelsen hos udfører.

På 2. dag gennemgås og kommenteres de løste opgaver, og der sættes fokus på arbejdet med formål og mål som metode til at opfylde hjælpens hensigt.
I perioden indtil 3. dag arbejdes med formål og mål i relation til konkrete brugere valgt af deltagerne.

På 3. dag gennemgås de løste opgaver og der sættes fokus på de ledelsesmæssige udfor-dringer for gruppeledere og andre daglige ledere.

Vi tager udgangspunkt i jeres kommune og de redskaber i pt. bruger. Det giver mulighed for at koble undervisningen til jeres udførerfunktion, visitationsmodel og virksomheds-grundlag. Dermed kan vi arbejde med hele arbejdsgangen fra visitationsbesøget til måling af resultatet hos bruger.

Praktiske oplysninger:
Ring eller skriv og få et tilbud på gennemførelse af uddannelsen.
Vi deltager gerne i et forberedende møde for at sikre det rette indhold i forhold til jeres behov og situation.

Uddannelses- og konferencechef Marianne B. Johansen
Tlf. 7581 4088, Fax 7581 4605, e-mail: mbj@lederforum.dk


right_block_kon.jpg

LEDERFORUM

Bredballe Byvej 63

7120 Vejle Ø

T. 7581 4088

F. 7581 4605

lederforum@lederforum.dk

uddannelse inden for social og sundhed

Copyright © LEDERFORUM 2010

Indholdet på dette site må kun gengives med kildeangivelse og link